Derfor bliver Peppol standard for e-fakturering
Peppol er gået fra at være et nichevalg for offentlige indkøb til at blive standardinfrastrukturen for international e-fakturering i Europa. Mange europæiske lande vælger det som deres nationale standard, selv når de har andre alternativer. Årsagen er ikke alene det lovgivningsmæssigee pres, men snarere Peppols design, der løser en række problemer, som fragmenterede tilgange ikke kunne løse.
For SaaS-ledere er dette vigtigt, fordi Peppol-support går fra at være nyttig til at blive noget, kunderne forventer. Når man forstår, hvorfor Peppol er ved at blive standard, bliver det nemmere at planlægge, hvad éns produkt skal kunne i de kommende år.
Det virker bare
Peppols vækst skyldes til dels lovgivning. EU har styret medlemslandene imod en interoperabel infrastruktur til e-fakturering, og Peppol er mere velegnet end øvrige løsninger. Stater, der indfører Peppol, får et netværk, der allerede fungerer, med regler og standarder, der ikke behøver at blive genopfundet for hvert enkelt land.
Men lovgivning i sig selv forklarer ikke, hvorfor virksomheder vælger Peppol, selv om de har alternativer. Jussi Koljonen, programmør hos Maventa, siger det ligeud: Virksomheder vælger Peppol, fordi det simpelt hen virker. Strukturen fjerner behovet for en-til-en-samkøringer mellem virksomheder, stater og softwaresystemer. Alle, der sender og modtager dokumenter via Peppol, arbejder ud fra de samme regler, hvilket betyder forudsigelige resultater for de samme input.
Forudsigeligheden er det, der får Peppol til at gå fra én mulighed blandt flere til standarden for seriøs e-fakturainfrastruktur i hele Europa.
Den rette løsning
Formålet med ny e-fakturering i Europa er ikke kun, at virksomhederne overholder fakturalovgivningen. Formålet er indberetning i realtid, strukturerede data, der strømmer ind i de nationale skattemyndigheders systemer, samt et voksende sæt dokumenttyper ud over fakturaer. ViDA’s krav til digital indberetning er det tydeligste eksempel, men nationale CTC-rammer går i samme retning.
Peppol er lavet til denne form for udvidelse:
- Peppols BIS-format sikrer høj datakvalitet. Det definerer ikke kun, hvilke felter et dokument skal indeholde, men hvordan disse felter anvendes i praksis. Det fjerner den uklarhed, der ødelægger samkøringer og skatteindberetning.
- Strenge regler betyder, at samtlige Peppol-aktører sender og modtager dokumenter på samme måde. Det giver forudsigelighed. Softwareleverandører, der benytter Peppol, kan have tillid til strukturen fremfor at håndtere usædvanlige sager imellem handelspartnere.
- Strukturen har til formål at give nye dokumenttyper og muligheder for indberetning uden at fravige det eksisterende. Efterhånden som ViDA introducerer digital indberetning, og flere dokumenttyper indføres, indlemmes de i Peppol.
For SaaS-ledere er dette det praktiske svar på, hvorfor den e-fakturainfrastruktur, du vælger, er vigtig. En udbyder, der er bygget på Peppol, er en udbyder, hvis infrastruktur er bygget til det, der kommer. Ikke kun det, der kræves i dag.
"Peppol er ved at blive den europæiske standard for e-fakturering, fordi det løser de rigtige problemer på det rigtige tidspunkt."
Betydningen for SaaS-planer
I markeder, hvor Peppol er den påkrævede eller foretrukne kanal, vil virksomhederne søge efter software, der understøtter den som standard. Softwareleverandører, der venter på eksplicit kundeefterspørgsel, venter som regel, indtil det allerede er et problem. Fordi Peppol er det samme netværk på tværs af lande, giver det et grundlag for alsidige produkter i markeder, der benytter Peppol. Selvom der stadig kan være specifikationer på landeniveau, som man skal være opmærksom på, skalerer Peppol-løsninger meget hurtigere på tværs af markeder end separate samkøringer.
Valget af Peppol-udbyder betyder mere end valget af at bruge Peppol. Peppols udbydere af adgangspunkter varierer meget i dækning, udviklererfaring, samt hvor godt de håndterer ny lovgivning, som strukturen medfører. Valg af en udbyder, der håndterer hele livscyklussen, sparer tekniktid, der ellers ville blive brugt på at vedligeholde en forbindelse.
Kort sagt
Peppol er ved at blive den europæiske standard for e-fakturering, fordi det løser de rigtige problemer på det rigtige tidspunkt. Lovgivningen driver det fremad, men arkitekturen holder det relevant, efter at den første compliance-bølge har ramt. SaaS-ledere, der planlægger deres produktkøreplan for de næste par år, bør behandle Peppol-support som et grundlæggende must.
Ofte stillede spørgsmål om Peppol
Peppol er en fælles løsning til udveksling af elektroniske forretningsdokumenter, herunder fakturaer, kreditnotaer, ordrer og kataloger. Det kombinerer fælles regler, delte dokumenttyper og et fælles netværk. Virksomheder, der er tilknyttet Peppol, kan udveksle dokumenter med enhver anden Peppol-aktør uden at lave en-til-en-samkøringer.
Peppol indføres i hele Europa, fordi det løser de problemer, der opstår ved opdelt, national e-fakturering. Det muliggør international udveksling af dokumenter under et fælles regelsæt, understøtter både national og international handel samt afhjælper de nye krav som for eksempel ViDA’s digitale indberetning. Stater og virksomheder vælger Peppol, fordi strukturen er forudsigelig, gensidig kompatibel og forberedt.
Nej. E-fakturering er den mere generelle praksis med at udveksle fakturaer i strukturerede digitale formater. Peppol er en af de mest udbredte infrastrukturer, der bruges hertil. En virksomhed kan understøtte e-fakturering via Peppol, nationale netværk eller begge dele alt efter de markeder, der betjenes.
Standarden EN 16931 definerer, hvad en elektronisk faktura skal indeholde. Peppol BIS definerer, hvordan disse krav anvendes i praksis inden for Peppol-netværket. De to arbejder sammen: EN definerer kravene, og Peppol BIS omsætter dem til noget, som softwaresystemer kan håndtere forudsigeligt.
Peppol er gået fra at være et nichevalg for offentlige indkøb til at blive standardinfrastrukturen for international e-fakturering i Europa. Mange europæiske lande vælger det som deres nationale standard, selv når de har andre alternativer. Årsagen er ikke alene det lovgivningsmæssigee pres, men snarere Peppols design, der løser en række problemer, som fragmenterede tilgange ikke kunne løse.